Kalevala er det første litterære storværk, der blev skrevet på finsk. Elias Lönnrot skrev det på baggrund af de folkeviser og sagn, han samlede fra hele Finland i 1800tallet. P.D. harbearbejdet 9 historier herfra, nogle hører sammen, så der egentlig er tale om 3 historier. Kalevala er et sagnland. Det er voldsomme beretninger om Finlands opståen, om guder, om liv og død, omelskov og had, om magt og afmagt, om helte og skurke. Det meste er præget af overnaturlige kræfter uden smålig skelen til, hvad vi forstår ved moral. P.D. har bearbejdet til et nutidigt sprog, menhar bevaret ældre udtryk, og man fornemmer, at værkets specielle atmosfære er bevaret. Personbeskrivelsen er knap, som det også er kendetegnet fra lignende værker. Teksten er sat i en stor åbensats. Farveforsiden er et maleri fra 1897, det er udtryksfuldt og appellerer til både børn og voksne. Bogen kan netop anvendes meget bredt. Bearbejdningen er ikke specielt rettet mod børn, og dener velegnet som familiebog og tilhøjtlæsning fra 8 år, selvlæsning fra 11 år, men voksne kan også selv læse den med udbytte. Man får en levende fornemmelse af den sagnverden og fortælletradition,det nutidige Finland bygger på.