Bøger / faglitteratur

Langdistanceløb : en træningshåndbog for langdistanceløbere på ethvert niveau


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. apr. 2003

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 2. apr. 2003

Forår + sol = gang i løbeskoene, så denne nye løbebog er der også plads til, selv om der er kommet mange i de senere år. Sean Fishpool er langdistanceløber, og han arbejder som skribent for Runners world. Bogen henvender sig især til dem, der ønsker at løbe langt, både nybegynderen og den mere erfarne. Halvdelen af bogen består af træningsprogrammer, fordi "en enkel plan for træningen hjælper dig med at holde motivationen oppe og nå dine mål". Træningsprogrammerne er inddelt i 6 sværhedsgrader, fra et program for nybegynderen, som har som mål at løbe 30 min. uden pause, et program, der træner 5-9 km løb, 10 km og endelig 3 programmer til maratontræning. For at bevare motivationen består alle træningsprogrammerne af flere forskellige træningsformer, som fx intervaltræning, bakketræning og fartleg. Den øvrige del af bogen fortæller kort om udstyr, kost, opvarmning og pulstræning, og om hvordan man undgår skader. Dette stof synes jeg er bedre beskrevet i mange af de nye bøger om løb, fx Gyldendals løbebog og Politikens løbebog begge fra 2002. Der er også træningsprogrammer i mange andre bøger, men som supplement synes jeg bogen her vil være velegnet, programmerne er nemme at bruge og de kan bruges, uden man har kendskab til løbetræning i forvejen.