Bøger / faglitteratur til børn

Min religion : verdens store religioner i børnehøjde


Beskrivelse


Introduktion til verdens religioner og deres helligdomme. Børn fra de store verdensreligioner; hinduisme, buddhisme, sikh-religion, jødedom, kristendom og islam, samt nogle mindre religioner, fortæller om troens betydning i deres liv.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Lisbeth Thue Hansen

2006

Farverig Dorling Kindersley-bog udgivet i samarbejde med Unicef. Bogen kan børn fra 5. kl. (12 år) anvende til orienteringslæsning. Her kan de danne sig et overordnet billede af, hvad en religion indeholder og læse om børn fra andre lande. Hvis eleverne skal fordybe sig i verdens religioner og skrive opgave om specifikke religioner, må de ty til nogle af de mere dybdegående materialer, vi har i vores samlinger. Bogen bliver indledt med et forord af Unicefs ambassadør Naser Khader. Herefter følger et indledende afsnit om verdens store religioner og deres helligdomme. De største religioner: hinduisme, buddhisme, sikh religion, jødedom, kristendom og islam bliver beskrevet på 10 sider - 5 opslag til hver religion. Det sidste kapitel omhandler flere mindre religioner i verden. Bogen er præget af mange fotos med tilhørende billedtekster. Børn fra forskellige religioner præsenterer sig. I jeg-fortællinger fortæller de om deres liv og interesser, og hvad religionen betyder for dem. Her er anvendt stor læsevenlig typografi. Bogens omslag viser børn i forskellige farverige religiøse dragter. Forlaget og organisationen Unicef udgav i 2003 en lignende bog, hvor temaet var børns rettigheder. Ligesom dengang går en del af overskuddet fra dette bogsalg til Unicef.


Kristeligt dagblad

d. 1. mar. 2007

af

af

Morten Thomsen Højsgaard

d. 1. mar. 2007