Bøger / faglitteratur / kogebøger

Nemt og billigt : når du er flyttet hjemmefra


Beskrivelse


Kogebog til dem, der for første gang selv skal stå for indkøb og madlavning hver dag, med opskrifter, der er enkle, billige at lave og som ikke kræver den store erfaring.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 2009

af

af

Camilla Sejerøe

d. 22. sep. 2009

Kogebogen til den, der lige er flyttet hjemmefra, har et sparsomt budget og egentlig ikke gider lave mad.

Forfatteren har tidligere skrevet Mad uden mor, der udkom i 2007. Denne har næsten samme emne, men har fokus på pris. Hver enkelt opskrift har en lille illustration, der fortæller om opskriften koster under 20, 30 eller 40 kr. Bogen har, udover de almindelige kapitler med hovedretter og desserter, et par absolut kollegie-venlige afsnit om tv-retter og score-mad. Forrest et lille, men tilstrækkeligt afsnit om køkkenhygiene og basis-lager.

Der findes bestemt andet til målgruppen, men netop for dem betyder det nye layout og det at bogen er ny, noget.

En rigtig god kogebog til målgruppen, der helt sikkert har behov for opskrifter i økonomi-klassen. Jeg synes ikke, opskrifterne er så inspirerende, men de skal vel også primært fylde maverne på en økonomisk og overkommelig måde, gastronomi er der hverken brug for eller tale om.