Refleksioner over livet med sig selv i centrum. For alle, der følger med i moderne dansk lyrik. Det nutidige sprog gør også bogen interessant for ungdomsuddannelserne.
Når man taler om andre, taler man måske i lige så høj grad om sig selv. I denne digtsamling af Daniel Dalgaard er udgangspunkt et jegs beskrivelser og refleksioner over et liv og en dagligdag, hvor man egentlig har det fint nok, men higer efter mere, eller irriteres over andre måder at gebærde sig på. Bogen trækker på referencer til personer i jegets dagligdag, og den indre dialog i jeget. Daniel Dalgaard debuterede sidste år med Vi er ikke konger.
Dalgaards digte holder et narcissistisk metaspejl på ens egen eksistens, hvor udgangspunktet hele tiden er en selv selvom man betragter andre. Sproget er jordnært og det gør de til tider lidt abstrakte refleksioner over tilværelsen meget vedkommende.
Digtsamlingen minder på mange måder om de to fremragende unge digtere Caspar Erics 7/11Guld og Victor Boy Lindholms GuldDigtsamlingen minder på mange måder om de to fremragende unge digtere Caspar Erics 7/11 og Victor Boy Lindholms .