En velfungerende og jævnbyrdig dobbeltroman, hvor to forfattere skriver hver sin del om hver sin hovedperson. Det er en roman om sorg og skyld og om, hvor svært det kan være at dele sine følelser med andre. Sofia og Tobias har begge lig i lasten og skeletter i skabet, da de efter at have mailet sammen gennem et skoleprojekt, mødes i et kolonihavehus i København. Sofia er mere eller mindre rendt hjemmefra for at søge ind på en skuespillerskole. Hendes liv har taget en barsk vending kort tid forinden. Først opdager hun, at hendes far har en elskerinde, og så dør hendes mor i en bilulykke. Hun er så vred på sin far, at hun slet ikke kan snakke med ham. Tobias har isoleret sig efter hans bedste ven er druknet, Tobias føler sig skyldig i ulykken, og som Sofia kan han heller ikke snakke med nogen om det. Men samværet i et lille kolonihavehus uden strøm får hul på bylden, de får fortalt hinanden deres hemmeligheder, er sammen i bibelsk forstand, og de får hjulpet hinanden, så de hver især kan komme videre. Måske endda som kærester. Bogen er velskrevet og hurtigt læst, og både emne og det friske og klart farvelagte omslag vil tiltrække især piger fra 13 år. Zimakoff kender vi fra mange bøger, mens Ida-Marie Rendtorff er debutant.