Bøger / faglitteratur / opskrifter

Sundt fedt : 12 fedtbomber, som du bare må spise


Beskrivelse


Fakta om fedtstoffer og præsentation af 12 råvarer, der er gode kilder til sundt fedt, vitaminer og mineraler. Samt 30 opskrifter på morgenmad, mellemmåltider, frokostretter og hovedretter, der tager udgangspunkt i disse 12 råvarer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. maj 2016

af

af

Dorthe Marlene Jørgensen

d. 4. maj 2016

Bog der gennemgår det sunde fedt og slår et slag for de gode egenskaber fedt besidder. For folk, de går op i kost og sundhed.

Bogen starter med en prolog, hvor fedtets biokemi gennemgås. Blandt andet fortælles om mættet og umættet fedt og funktionelt fedt. Herunder hvad fedt betyder for de enkelte kropsdele, eksempelvis hjernen kredsløbet og vægten. Derefter følger et afsnit, der omhandler råvarer. Afsnittet er opdelt i råvarer, hvor fedtindholdet er en styrke og dem hvor det er ledsagende stoffer, der afgør deres gavnlighed. Derefter følger en del opskrifter, delt op efter morgenmåltider, mellemmåltider, frokostretter og hovedretter - i alt 30 opskrifter. Til slut følger en lille præsentation af forfatterne. Bogen er en del af en serie om sundhed udgivet af forlaget Muusmann og til sidst i bogen er der en oversigt over, hvilke andre bøger der findes i serien.

Let og overskuelig bog. Afsnittene beskriver de enkelte områder ganske fint, uden at det blive for teksttungt. Alle råvarer samt opskrifter, følges med tilsvarende lækre og indbydende billeder. Bogens forside er fin og enkel og illustrerer nogle råvarer, indeholdende det gode fedt. Alt i alt er det en rigtig fin bog, der hylder det godt fedt, for dets gode og vigtige egenskaber.

Nærværende bog kan ses i en forlængelse af de bøger der er kommet om LCHF-principperne, eksempelvis Spis dig mæt & glad.