Bøger / faglitteratur / opskrifter

Synk let : mad til dig med synkebesvær


Beskrivelse


Indeholder "almindelige" retter til folk med synkeproblemer, fx ved sygdomme som ALS og mund-og-halskræft. Retterne kan tilberedes med forskellig konsistens, alt efter hvor meget patienten kan tygge. Ved hver opskrift vises hvilken konsistens retten egner sig til.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. feb. 2013

af

af

Lene Hedengran Rasmussen

d. 20. feb. 2013

Henvender sig til alle med synkebesvær og deres pårørende - fx ved sygdomme som ALS og mund-og hals-kræft.

Bogen er udgivet af Center for Kræft & Sundhed og indeholder retter, der kan tilberedes til alle med synkeproblemer. Retterne kan tilberedes med forskellig konsistens; alt efter hvor meget patienten kan tygge. Ved hver opskrift vises hvilken konsistens retten egner sig til. Bogen er opdelt i: Korn, Æg og mælk, Grønt, Fisk, Kød, Sødt og Smørelse. Opskrifterne er illustreret med flotte farvefotos, og det er "almindelige" kogebogsopskrifter - ikke kun suppe og grød, som man måske kunne forledes til at tro. Det er netop et af formålene med bogen, at alle med synkebesvær kan deltage i måltider på lige fod med deres familie og venner. Opskrifterne er ment som en hjælp til dette. Bogen er et samarbejde mellem en kok, to kliniske diætister, en ergoterapeut og patientnetværket. Bagest i bogen er et kapitel med teknikker (og redskaber), der gør det lettere at findele maden til patientens behov.

I 1998 udkom: Mad uden synkebesvær udgivet af Muskelsvindfonden. Der findes ikke andre nyere kogebøger omhandlende synkebesvær.

En god, indbydende og informativ kogebog til patienter og andre med synkebesvær.