Vanessa eller Om at overleve på Hankø

Arne Berggren debuterede med Stillemanden ( 1993). Vanessa foregår i samme område, på en anden skærgårdsø i Oslofjorden, og den er mindst lige så god som forgængeren, men ikke så dyster.Hovedpersonen Peter bliver af klassekammeraten Alfred (begge 15 år) inviteret på ferie på Hankø, de riges ferieparadis. Peters mor er kassedame i et lavprisvarehus, og hans forsøg på at begå sig ien verden, hvor penge intet betyder, men stil derimod alt, er sanset og beskrevet hjerteskærende tæt på og meget morsomt. Det udarter til veritabel klassekamp på (status)sy mboler under Alfredsfødseldagsfest, hvor Peter i overdådig fuldskab gemmer gaven fra forældrene, et Rolex-ur, bag en rist i swimming-pool'en. Inden da har Vanessa invaderet Peters sjælefred. Hun er anderledes -udenfor, sofistikeret - og endnu rigere end de andre. Forfatteren er på jagt efter, med Peters ord, "dette her med skæbnen ... om det kan lade sig gøre at finde det sted, hvor man havde et valg".Det er en lidt anden synsvinkel,men samtidig en uddybning af tankegangen i Stillemanden, uden at der iøvrigt er andet end tematisk forbindelse. Vanessa er forholdsvis let at læse, flot skrevet(forfatteren lider ikke af manglende stilsans!) - en god oplevelse for unge fra ca. 14 år op opefter.

Læs hele vurderingen

De store forventninger, man som læser stiller til Arne Berggrens produktion efter Stillemanden bliver opfyldt i denne ungdomsbog, der er både morsom og barsk på en gang. Det kan være svært atoverleve på Hankö, både hvis man tilhører jet-settet, og hvis man er søn af en kassedame, som hovedpersonen er. Peter på 15 oplever sig selv som en social katastrofe. Han inviteres til at holdesommerferie sammen med sin rige ven Alfred og dennes familie på det fashionable Hankö. Her møder han et overklassemiljø, han ikke kan tackle, og han forelsker sig i den fandenivoldske Vanessa. Detmå ende galt! Og det gør det da også. Det bliver en ferie, der udvikler Peter og gør ham klogere, især på sig selv, men også på andre. Bogen minder på mange måder om Den kroniske uskyld, og harkvaliteter i sig til at blive ROMANEN, man læser i 8.-10.kl. Den vil kunne bruges til klasselæsning og samtale. Også som oplæsningsbog vil den være fin. Hver side er en sproglig nydelse.

Læs hele vurderingen