Bøger / faglitteratur / vegetariske kogebøger

Vidunderlig vegetar : en grøn kogebog


Beskrivelse


Opskrifter på vegetarmad til både hverdag og fest. Følger de 4 årstider og bruger periodens grøntsager.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. sep. 2010

af

af

Katja Larsen

d. 2. sep. 2010

En vegetarkogebog til inspiration i en tid hvor fokus er på at spise sundt og samtidig tage hensyn til klimaet. God til målgruppen der selv har have og går op i at bruge årstidens grønsager.

Susanne Engelstoft Rasmussen er ernærings- og husholdningsøkonom og har skrevet flere kogebøger, deriblandt Klimakogebogen fra 2009. Vidunderlig vegetar er en grøn kogebog delt op efter årstiderne og er baseret på årstidens grønsager. Der er en årstidsoversigt samt opskrifter på forskelligt tilbehør og desuden med to register-indgange. Opskrifterne har udførlig fremgangsbeskrivelse og til de opskrifter, hvor der bruges særlige ingredienser, er der uddybende kommentarer og bud på en eventuel erstatnings-ingrediens. Bogens fotos er virkeligt indbydende.

I 2008 udkom Det kærlige køkken : grøn mad til en sårbar planet skrevet af Kirsten Skaarup som også er vegetarretter med klimaet i baghovedet. I 2010 udkom Grønne godbidder skrevet af Pia Hall, hvor opskrifterne også er inddelt efter årstiderne. Alligevel tilbyder Vidunderlig vegetar ny inspiration.

En lækker kogebog for vegetarer der ikke kræver store gastronomiske forkundskaber, men som alligevel indeholder ret specielle retter. God til målgruppen der selv har have og går op i at bruge årstidens grønsager.