Om livsnyderen, levemanden, charlatanen, bumsen, den adelige med ophold i Fremmedlegionen, men først og fremmest kunstmaleren Angelo von Fürsten, født i 1918 og død i 1994, og om hans meget omtumlede tilværelse. Beretningen baserer sig på Angelos egne optegnelser, avisartikler og udtalelser fra de mange mennesker Angelo kom i forbindelse med, men som forfatteren så viseligt anfører, tager bogen ikke højde for opspind eller sandhed, og meget af beretningen om denne omflakkende skikkelse former sig da også som en roman, med masser af spændende optrin, som kan være virkelighed, men som ligger tæt på det opdigtede. Under alle omstændigheder er det underholdende læsning, om en skikkelse man ikke kunne forestille sig i dag, et frit og ubundet menneske, der ikke ville underordne sig autoriteterne, men gik sine egne vegne, ikke afstod fra svindel og udnyttelse af de mennesker der støttede ham, men som alligevel fik en stor og trofast vennekreds, der støttede ham i de svære perioder han også kom ud for. Hans kunstneriske indsats er ikke værd at skrive om, men som menneske er han nok værd at beskæftige sig med.