Der har altid været mange referencer i Asger Schnacks poesi og undertitlen på denne nye samling kun farver kan ses nu 2 refererer til en digtsamling med samme titel som AS udgav i 1969 på eget forlag. Der er langt fra den primitive subpub-udgivelse til dagens professionelt layoutede bog, men tematisk er der god konsekvens. Farverne optræder ikke blot som titler, men også som betydningsgivende størrelser i digtenes forsøg på at fastholde øjeblikke hvor fornuftens og normalsprogets grænser mellem ydre og indre, varigheden og nuet, bliver flydende. "Kald os tilbage til digtet/ som sproglighed" hedder det, og de metapoetiske overvejelser spiller en stor rolle, foruden mange henvisninger til kunst og musik. Formen er blevet mere stram i forhold til samlingen fra 1969, men uforandret er troen på poesien som grænseoverskridende og utopisk kraft der ikke indfanges af noget system, eller kan sættes på en formel: "Jeg kunne tænke mig/ at klage til ministeriet/ for ro og orden/ der er for lidt uro// digtet må have lov til at bevæge sig" som det formuleres i det smukke digt tilegnet mindet om Uffe Harder. Måske har AS digte ikke bevæget sig meget, men de bedste af dem er stadig i stand til at bevæge.