Bøger / skønlitteratur til børn

Ballade om natten


Beskrivelse


Billedbog om Sebastian, der vågner meget pludseligt fra en uhyggelig drøm. Så pludseligt at noget af drømmen slipper med ud i den virkelige verden. Men ballade-uhyret er faktisk meget sjovere end han troede.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Martin W. Hansen

2008

Ville egne sig godt til piger og drenge fra 3 år, der er betænkelige ved, om der er uhyrer under sengen om natten. Den farvestrålende for- og bagside samt den stemningsfulde bagsidetekst formidler bogen godt.

Forfatteren har senest illustreret børnebøgerne om Charlie Small, 2008, men er her ophav til en billedbog om at være bange for monstre om natten. Sebastian vågner midt om natten, efter en uhyggelig drøm. Han vågner tilsyneladende meget brat, for der slipper et monster fra drømmen ud i den virkelige verden. Det viser sig dog, at monstret er endnu mere bange end Sebastian, og meget gerne vil hjem igen. Så resten af aftenen går med, at de forsøger at få Sebastian til at falde i søvn igen. Det er en sjov og flot bog, der tager det uhyggelige ud af monstrene i natten.

Forfatterens egen Hvem er det der banker?, 2001, omhandler også det at være bange for det ukendte - og at overvinde frygten. Begge bøger kan varmt anbefales.

Det er en rigtig god billedbog om at være utryg om natten, og jeg vil bestemt anbefale den.



Informationer og udgaver