Bøger / skønlitteratur / digte

Barn af alfabetet : digte


Beskrivelse


Digte om storby og eksistens fortalt i et ekspressivt billedsprog.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. nov. 2016

af

af

Lotte Klemens Thomhave

d. 1. nov. 2016

Claus Høxbroes nye digte har fokus på kunstnerens rolle som modpol til ligegyldigheden i verden. For elever i ungdomsuddannelserne og alle med interesse for moderne poesi.

Claus Høxbroe fejrer sit 10 års jubilæum som digter ved at udgive to digtsamlinger. Begge samlinger beskriver en digters liv, der er præget af skift i opholdssted, alkohol og møder med kvinder. Der er fokus på stemninger, øjeblikke og holdninger til livsstil. Indimellem er der erindringer om fortiden og opvæksten. I digtene fra "Til døden skiller mig ad" bevæger jeg'et sig rundt i København, ofte i taxa. Digtene har fokus på værdien af levet liv. Som fx her: "Dannelse/kan du ikke/nøjes med at/læse/dig til". Digtene i "Barn af alfabetet" har fokus på kærligheden og skriften. De beskriver oplæsninger i andre lande og ophold på hoteller. Digterens forhold til sproget beskrives sådan her: "barn af alfabetet/står digteren alene/ved havelågen/og lukker/skriften ind/. Teksterne er en blanding af lange rytmiske digte og små korte udsagn.

Digtene emmer af glæden ved at leve og ved at lege med sproget. Teksterne er lettilgængelige, enkle sammenhængende udsagn, fortalt rytmisk i et ekspressivt billedsprog, der egner sig til at blive læst højt.

Claus Høxbroes tekster kan minde om Dan Turrels digte i Storby-trilogien, men Høxbroe er hverken lige så radikal eller stilsikker i sin brug af sproget.