Bøger / faglitteratur

BMW (flere sprog)


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. dec. 2011

af

af

Henrik H Pedersen

d. 23. dec. 2011

Til voksne bilentusiaster og først og fremmest interesserede i BMW. Bogen har et smart og "handy" look som gør den nem at formidle blandt mange andre bilbøger.

En lille handy og kompakt bilbog i liggende A5 format og desuden med polstret indbinding. En del af en nyere serie, i samme format, om de klassiske bilmærker. Udgivelsen er speciel derved, udover omslaget, at bogen indeholder parallel tekst på dansk og svensk. Det står skrevet forholdsvis småt og kræver tilvænning at læse den danske spalte ved siden af den svenske. Forfatteren Alessandro Sannia skildrer historien om den berømte bilproducent BMW, fra de første biler som blev bygget og til de store teknologsik nyskabelser. Historien er skildret kronologisk, og man kommer rundt om de vigtigste milepæle, mærker og modeller og desuden indeholder bogen mere end 200 fotos.

Der findes ikke meget nyt i bogform på dansk om BMW. Nævnes skal Historien om BMW af Andrew Noakes, fra 2006. I brugervenlighed, layout og typografi er Noakes' bog nemmere at gå til. Dog har den nye bog af Sannia i sagens natur nyere modeller med.

En af grundene til at købe nærværende bog er, at der ikke findes meget nyere litteratur på dansk om BMW. Sannias nye bog har i modsætning til Noake's bog fra 2006 Historien om BMW nyere modeller med. Et minus ved Sannias bog er at det kræver tilvænning at læse den danske parallel-tekst ved siden af den svenske.



Informationer og udgaver