Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Chokoladeeskapade


Beskrivelse


Billedbog med rimet tekst. Damen spiser en plade chokolade, og pludselig befinder hun sig i et slaraffen-land, hvor gader og huse er lavet af chokolade.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. okt. 1998

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 29. okt. 1998

Kirsten Hammanns første børnebog er et overflødighedshorn af en billedbog med fantasier om chokolade i lange baner. På rimede vers fyldt med spøjse, gebrækkelige chokoladeord udfoldes den fantasifulde historie om de forrygende oplevelser, en plade chokolade kan føre med sig. Hovedpersonen, en dame af ubestemmelig alder, føres ind i en veritabel chokoladefantasi af en by. Hun bestemmer sig hurtigt til at få visum fra chokoladeambassaden for at slå sig ned i dette slaraffenland. Men lige så brat eventyret starter, er det slut igen, og hun ligger på sofaen derhjemme med fedtede chokoladefingre. Det er i høj grad i bogens billeder, historien folder sig ud. Dina Gellert har tydeligt været inspireret af den fabulerende tekst og ladet fantasien og farvepaletten få frit løb. Billederne digter videre på historien med overdådige opslag i indbydende opsætning og layout. De rummer humor og pudsige detaljer, små historier i historien og et lettere surrealistisk univers, der sammen med den spøjse tantelignende hovedperson får en til at tænke på svenske Anna Høglund. En historie ud over det sædvanlige med humor og chokoladefantasier til modtagelige lækkermunde fra ca. 4 år og voksne.


Bibliotekernes vurdering

d. 29. okt. 1998

af

af

Jesper Holtoug (skole)

d. 29. okt. 1998

Chokoladeeskapade er en særdeles interessant ny, dansk billedbog. Dina Gellerts illustrationer er meget karakteristiske, med mindelser om en tegnestil, der ligger mange årtier tilbage - et strejf af amerikanske cartoons a la Skipper Skræk, lidt Max og Mouritz og en snert af Arne Ungerman. Der er en ganske særlig, sødmefyldt atmosfære i de skøre og naive billeder - en særegen tone af gamle dage. Fortællingen er på vers. Ét sammenhængende vers, der fortæller om rejsen til landet, hvor alt er lavet af chokolade - nedløbsrørene, vandet i brusere - ja, selv remouladen er af chokolade. Lyder det skørt? Det er et også. Fuldstændig rablende! Idéen er skæg, og stilen holdes konsekvent. Men da samtlige 13 vers er opbygget, så de to sidste linier enderimer på "chokolade", siger det sig selv, at versene ofte forekommer ret konstruerede og svært tilgængelige. Samtidig er verserytmen uensartet og ordvalget så kompliceret, at forståelsen nemt vil glippe for tilhørerne mellem 4 og 7 år, som formådes at være modtagerne. I ét enkelt vers optræder eksempelvis ordene: "formodning", "imiteret", "slaraffenland" og "chokoladehusfacade". Ingen siger, at digte for børn skal være ukomplicerede, men hvis ordene skal være andet, end noget der ligger sjovt i munden, må man tale børnenes sprog. Her kræves der overorentlig megen voksenhjælp. Det er nyt, det er udfordrende - men det er for svært for småbørn.


Information

d. 5. dec. 1998

af

af

Henning Mørch Sørensen

d. 5. dec. 1998


Weekendavisen

d. 4. dec. 1998

af

af

Pernille Stensgaard

d. 4. dec. 1998


Berlingske tidende

d. 3. nov. 1998

af

af

Jens Andersen

d. 3. nov. 1998


Kristeligt dagblad

d. 7. nov. 1998

af

af

Birgitte Larsen

d. 7. nov. 1998