Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den ældste. Bind 2


Beskrivelse


Eragon og hans drage Saphira er uadskillige. Nu er de begge ankommet til elvernes land for at lære nye færdigheder. På samme tid er Eragons fætter Roran ved at føre Carvahalls indbyggere ud af byen for at hindre et blodbad.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. nov. 2005

af

af

Vera Jensen

d. 15. nov. 2005

Eragon og hans uundværlige drage Saphira får nye problemer at kæmpe imod efter slaget om Tronjheim, og han må anvende al sin diplomatiske snilde for at undgå splid mellem parterne. Senere drager han med Saphira til elvernes land for at færdiggøre sin uddannelse som Rytter. Parallelt med disse hændelser hører vi også om Eragons fætter Roran, der forsøger at forsvare landsbyen Carvahall mod de grusomme væsener kaldet Ra'zac. Dette opgiver han dog hurtigt og fører dernæst landsbyens indbyggere til den nærmeste havneby. Det er et meget flot og ambitiøst værk, som den 21-årige forfatter her har søsat. Man fornemmer hurtigt, at værket er skrevet af en rigtig fortæller. Sproget er kraftfuldt og levende med et dejligt "flow". Men det er også et meget fyldigt og komprimeret sprog, der kræver lidt opmærksomhed af læseren. Man fornemmer tydeligt inspirationen fra J.R.R. Tolkien både i hændelsesforløbet, digtene, elversproget, persongalleriet og navnene. Næsten alle fantasy-forfattere har Tolkien i tankerne, når de skriver, men ingen er vist kommet så tæt på i kvalitet som Christopher Paolini, men Paolini skriver med en hurtigere puls og dvæler ikke så meget ved stemningsbilleder og hyggesnak. Bogen kan ikke undgå at blive et hit blandt de mange unge fantasy-læsere. Glimrende fantasy for 12 år og opefter. Flot, fængende og elegant forside af den indtagende drage Saphira.


Weekendavisen

d. 6. jan. 2006

af

af

Damian Arguimbau

d. 6. jan. 2006