Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Den flyvende stol


Beskrivelse


Billedbog. Ester og Ebba er søstre. De er meget opfindsomme og kvikke. De vil gerne kunne flyve selv. Fugle flyver og spiser regnorme. Det prøver de også, men de flyver ikke langt på regnormene. Så går det bedre med balloner. Men kan de nu komme ned igen?

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. okt. 2000

af

af

Else Lerche

d. 9. okt. 2000

Hurtigt efter forfatterens første billedbog følger hans anden. Tulle og tasken (00/39) havde Mati Lepp illustreret. Denne er illustreret af Eva Eriksson i hendes velkendte, charmerende streg. Flot har hun indfanget stemningen i bogen, og de to hovedpersoners ansigtsudtryk og attituder er uimodståelige. I forhold til den ret lange tekst er illustrationerne enkle, og de indgår i en flot helhed med den. Ulf Sindt fortæller den spændende historie i et intenst og billedskabende sprog. Han har et fint blik for søstrenes tankegange og tankespring, for hvordan tingene med barnets logik udvikler sig. Historien balancerer mellem fantasi og virkelighed. Man fornemmer at fantasien tager over, men slutningen indikerer noget andet. Jeg synes personligt det havde været mere fascinerende om man havde fået lov at bevare sin tvivl. (Den har den voksne nu alligevel). Ester og Ebba er meget opfindsomme. Fx vil de gerne kunne flyve selv. De forsøger sig med at spise regnorme, fugle flyver og spiser jo regnorme, men dem flyver søstrene ikke langt på. En tivolitur giver ny inspiration. Et hav af balloner og en kurvestol det er sagen. Med dem kommer de højt til vejrs, men det er også farligt. De er ved at ramme et rutefly og må reddes ned af en helikopter. Til børn fra 5 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 9. okt. 2000

af

af

Kristian Nielsen (skole)

d. 9. okt. 2000

Ebba og Ester er to søstre med en livlig fantisi og opfindsomhed. En dag snakker de om, at det vil være dejligt at kunne flyve. De finder ud af, at hvis de spiser regnorm, kan de nok flyve. Deres forsøg ender dog ikke så godt. En dag, da de er i parken får de en ide. De tømmer deres sparebøsser og køber balloner for alle pengene. I garagen finder de en flaske gas, som de puster ballonerne op med, og de binder dem til en gammel kurvestol, som de har tøjret til et plankeværk. Da alle ballonerne er bundet fast, kapper de fortøjningen og stiger til vejrs på deres første soloflyvetur. Pigerne har nok ikke gennemtænkt konsekvenserne af deres forehavende, men eksperimentet får dog en heldig udgang, som deres forældre morer sig meget over, indtil de ser tv-avisen. Det er en ganske underholdende bog, der er skrevet i et let tilgængeligt sprog. Den er illustreret med farvetegninger i en let karrikaturagtig stil, men i fin overensstemmelse med teksten. I et fornøjeligt sprog fortæller forf. her om, hvad børns fantasi/ opfindsomhed kan føre med sig. Den kan selvlæses fra ca. 3. kl. og vil være velegnet som oplæsningsbog i indskolingen, evt. efterfulgt af en snak om at tænke sig godt om, før man går i gang med "vilde" projekter.


Jyllands-posten

d. 2. nov. 2000

af

af

Jane Flarup

d. 2. nov. 2000


Berlingske tidende

d. 28. okt. 2000

af

af

G. I. N.

d. 28. okt. 2000



Informationer og udgaver