Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den hollandske lastbil


Beskrivelse


Krimi. De chauffører der henter juletræer hos Jonas' onkel har ikke rent mel i posen. Faktisk er det slet ikke mel, men kokain, de har i posen. Jonas bliver ved et uheld rodet ind i forbrydelsen, men han finder sig ikke uden videre i at blive fanget og låst inde i et mørkt lagerrum.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. aug. 2010

af

af

Jesper Holtoug

d. 9. aug. 2010

En frilæsnings-krimi for aldersgruppen 8-12 år. Enkel, énstrenget historie med meget ydre handling - og så heller ikke ret meget mere. En skummel forside med rigtig meget airbrush skal nok få bogen ud til sine læsere.

I et ganske enkelt sprog på lix 18-niveau fortælles en børnekrimi, hvor drengen Jonas helt alene får stoppet en større omgang narkohandel. Jonas er ikke bare hjernen bag opklaringen, han leverer også snarrådigheden, styrken og modet. Nok ikke verdens mest troværdige fortælling - til gengæld kan unge læsere sikkert begejstret identificere sig med den kvikke helt. Historien kører i et opskruet tempo og selvom situationen er moderat faretruende undervejs, ender det hele som det skal, hvilket man ikke på noget tidspunkt er i tvivl om vil ske.

Historien minder meget om visse af de andre titler i Let-krimi-serien - fx Narkoringen. Samme enkle historie, skabelonagtige skurke og heltemodige børn.

En enkel og nogenlunde forudsigelig børne-krimi med meget ydre handling og personer, der har den fordel, at deres ydre fuldstændig afspejler deres karakterer. Let at læse, højt tempo og en rask dreng, der bare kan det der med at knalde forbrydere.