Bøger / skønlitteratur til børn / digte

Den lettere løgnagtige fabel om næsehornet som ville være flue


Beskrivelse


Billedbog med rimet tekst. Næsehornet og fluen er i drillehumør. De flyver ud over savannen og laver fis og ballade med de mange dyr, de møder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 2004

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 22. sep. 2004

En rimet billedbog i den crazy humoristiske genre er ikke i sig selv en nyhed. Ny er til gengæld Jan Holdgaard Dissing, som både tegner og fortæller sin første billedbog. Billedsiden er sjov og finurlig med masser af liv og dyr i fjollede, groteske situationer. Den afrikanske savanne, som danner scenen for historien, er omdannet til en sjov legeplads for kendte og mindre kendte dyr. Teksten, der er sat på vers, er fokuseret på skæg og ballade og ord som prutter, fis, fimseri og skideskur. "Giraf-tyndskids-bæ" lyder sjovt, og kan også være det - forfatteren er selv inspireret af Erlbruchs skønne bog om "lorten" - men, her holder det ikke. Primært fordi teksten er alt for lang. Den består af 70 ordrige vers, som ikke alle er lige mundrette og morsomme. Det bliver ganske anstrengende allerede halvt inde i bogen, og den sjove virkning udebliver efterhånden. Grundlaget for handlingen er et næsehorn, som ved hjælp af en flue løftes op i luften og ud over savannen, hvor den møder et farverigt udbud af Afrikas dyr, som alle er ude på fis og ballade. Det bedste er billederne, som er fulde af action, kradse farver og herlige dyreportrætter, men det er nok de færreste der kommer igennem den lange tekst. Fra ca. 5 år og opefter.