Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den modvillige drage


Beskrivelse


Drengen bliver ven med den gode drage. Men landsbybeboerne tilkalder Skt. Georg, så han kan dræbe den. Drengen får dragen og Skt. Georg til at lade som om de kæmper, og begge overlever.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. juli 2004

af

af

Else Lerche

d. 26. juli 2004

Forfatterens lille, eventyrlige fortælling udkom i 1979 med titlen Den godmodige drage. Den bliver stadig læst, og i den nye forkortede udgave vil den opleve en større efterspørgsel. Inga Moore står for forkortelsen og de smukke, livlige farveillustrationer der præsenterer sig flot i bogens store format. Det gælder også farveforsiden af drengen og dragen. Teksten er skrevet i et udtryksfuldt, episk sprog hvor dialogen er frisk og levende. Forkortelsen går hverken ud over helheden i historien eller sprogtonen. Illustrationerne viser et engelsk middelaldermiljø. Selvom dragen er af den fredelige slags, vil den ikke skuffe drageglade lånere. Billedstørrelsen varierer, og der er både total- og nærbilleder. De er placeret harmonisk omkring teksten, og udstråler følelser og energi. Farverne er kraftige i lyse toner. Den rige anvendelse af små, sorte skraveringer, giver billederne et særligt udtryk. Den fredelige drage bliver ven med drenge. Men landsbybeboerne, der mener at vide hvordan drager er, hidkalder Skt. Georg, så han kan dræbe den. Ved drengens mellemkomst fingerer dragen og Skt. Georg en drabelig kamp som begge overlever. Historien rummer noget eviggyldigt om menneskers natur og om venskab. En fin højtlæsningsbog fra 5 år.



Informationer og udgaver