Den sidste røver i Rold

Det tidligere røverpar, David og Regitze fra Røverne i Rold (1988) har levet et anstændigt og stilfærdigt husmandsliv i mange år og fået både børn og børnebørn. Da en røver igen begynder at husere i Rold Skov, beder politimesteren i Hobro David om at være behjælpelig med at fange ham. Det betyder indledningen på en sindrigt udtænkt, men veltilrettelagt og velturneret røverhistorie, hvor den stille humor og den sproglige underfundighed smukt spiller op til det ydre dramatiske forløb. Undervejs suppleres med et fint tidsbillede anno 1901, der bl.a. karakteriseres gennem et herligt ironiskkærligt portræt af forfatteren Herman Bang, som David møder på en togrejse og bliver ven med. Der er en del referencer til handlingen i Røverne i Rold, og adskillige af personerne eller deres efterkommere fra den bog dukker op igen. Således er en ny udgave af David, (søn af røveren Ribaldus, eller var det Anton?), med til at sikre identifikation hos læseren. Også Roald Als hører med sin smukttegnede, dramatiske forside til gengangerne fra den første røverbog. Velegnet til oplæsning fra ca. 4. kl., selvlæsning fra 5. kl.

Læs hele vurderingen

I 1988 kom Røverne i Rold - en glimrende og morsom bog til oplæsning. Dette er efterfølgeren om den muntre landevejsrøver David og hans venner ca. 40 år efter. David lever nu som fredelig husmand, men påtager sig at fange en forbryder, som har gemt sig i Rold Skov. Samtidig dukker en lille knægt op og beder David finde hans fætter, der lider af kærestesorg. Er det måske den samme person? Hvem er drengens far egentlig? Hvem skal David tro på? Det hele er noget rod, og problemer er der nok af. Til slut løses alt selvfølgelig på smukkeste vis. Det er en morsom og underfundig beretning i et levende og varieret sprog, nemt at læse op. Nye læsere kan nok følge med, men det er absolut en fordel at have læst bd. 1. Historien er nemlig næsten for indviklet og svær at hitte rede på før til sidst. Mange hentydninger til tidligere hændelser og personer gør det ikke nemmere. Bd. 2 mangler Roald Als herlige illustrationer, der lagde alen til stemning og handling og gav bd. 1 detsidsteløft.Her må vi nøjes med en fin og dækkende forside i hans streg. Det er dog stadig en god oplæsnings- og selvlæsningsbog forbørn over 10 år.

Læs hele vurderingen