Bøger / skønlitteratur / roman

Dér hvor vinden fører mig hen : erotisk roman


Beskrivelse


Erotisk roman om mødet mellem den 49-årige Floyd og den unge kvinde Linnea.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. dec. 2017

af

af

Merete Trap

d. 12. dec. 2017

"Jeg vil have en fiks, begavet, velklædt og frem for alt erotisk og villig kvinde, der kan give mig masser af sex og åndelig modstand". Er det muligt at finde sådan en kvinde? En lille, erotisk roman for især modne mænd.

Den fraskilte, 49-årige journalist Floyd, er træt af selfie-samfundet. Han frustreres over digitaliseringen og måden vi mennesker fjerner os fra hinanden på. Dette kulminerer, da han modvilligt skal skrive en artikel om augmented reality og Floyd bliver fyret. På en kort tur til Sverige, møder han den unge servitrice Linnea, med hvem han oplever erotik og ægte kærlighed. Handlingen suppleres med korte afsnit af drømmesekvenser, hvor vi følger delfinhunnen Marbella. Anders Grøndahl er kendt som rejse- og madskribent, og har senest udgivet Midtitalien for livsnydere.

En velskrevet, lille fortælling, godt krydret med stueren erotik. Bogens hovedperson filosoferer over mangt og meget såsom digitaliseringen, Italien, gode vine og god mad, og ikke mindst smukke kvinder og sex. Selv om bogen kaldes en erotisk roman, kommer der dog først rigtig gang i erotikken i bogens sidste del, hvilket nok vil skuffe den læser der går efter den erotiske roman. En bog med velbegrundede, men også lidt kedelige refleksioner over vores samtid.

I 2012 udgav forlaget C&K 3 små erotiske romaner, bl.a. Romerske fantasier og herværende udgivelse kan bedst sammenlignes med disse.