Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Det mørke bånd


Beskrivelse


Billedbog. Kameldriveren Zubin misunder Aladdin og Jasmin deres lykke. Han udnytter kraften i det mørke bånd, der opstår mellem to regnbuer til at skaffe sig magt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Ulla Møller

2008

For småpiger i alderen 5-8 år der absolut ikke kan få nok af prinsesser og/eller Disney.

Den første i en række nye eventyr som udkommer under serietitlen Disney prinsesser. Den placerer sig på grund af en ret fyldig tekst i kombination med mange helsidesillustrationer et sted mellem billedbog og oplæsningsbog. Forfatteren David Cox har tidligere bidraget med to titler til serien. Ligesom disse handler denne bog om et opgør mellem det onde, kameldriveren Zubin og det gode, repræsenteret af prinsesse Jasmin og Aladdin. Det er en ret tynd historie, bygget op over falsk romantik, smålumre undertoner og gode råd til kommende ledere. Hertil kommer at intrigen er svær at følge, og at sproget er højstemt og vanskeligt for målgruppen at forstå. På positivlisten tæller en smule humor i beskrivelsen af Aladdins abe Abu, Jasmins ven tigeren Rajah og Zubins kamel, illustrationerne er, skønt de er klichéer flotte og farvestrålende, papir, tryk og omslag er som sædvanligt appetitvækkende.

Serietitlen Disney prinsesser dækker over et udvalg af titler, der har det til fælles, at de handler om en eventyrskikkelse fra film fra Disney-koncernen. Flere rummer en vis eventyrstemning og elementær spænding, men denne er langt fra vellykket, og de 5-8-årige piger der kender og elsker konceptet vil blive skuffede.

Bogen kan nemt lånes ud på serietitlen, men er efter min mening ikke nødvendig.



Informationer og udgaver