Før trilogien om Jonas Wergeland, Forføreren, Erobreren og Opdageren, skrev Kjærstad denne store og mærkelige roman. En roman der handler om kærligheden, om dette at finde meningen med tilværelsen, og en roman der trækker meget på verdenslitteraturen og bruger den i fortællingen. I en forskudt tidslomme er Norge et tropisk paradis, og Afrika en isørken. I denne verden finder Peter Beauvoir, redaktør på det norske billedleksikon Nye Norske på TV, en kvinde han bliver som besat af, og gennem romanens mange snørklede handlingsgange er hun i centrum for hans fantasi og hans længsel. Kjærstad bruger uden blusel de gamle eventyr fx 1001 nat som skabelon for romanen, og i et handlingsmønster, hvor fakta og fiktion blandes med mesterligt greb af Kjærstad, skildres denne kærlighedshistorie og dette skæve samfund med stor fortællekunst, ironi og sort humor. En bog der er uendeligt flot skrevet, men som med sine mange krummelurer, filosofiske udladninger og brug af den store europæiske litteratur, også kræver noget af sin læser.