Bøger / skønlitteratur til børn / krimi

Drengen der så rødt


Beskrivelse


Krimi. Livs jagt på drengene, der har overfaldet hende, fortsætter. Nu er det Mads, der står for tur. Liv har en snedig plan til at få sin hævn. Men Mads er en farlig modstander, som også har snedige planer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. jan. 2011

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 11. jan. 2011

Dette er fjerde og næstsidste bind i den letlæste (lix 25) krimiserie Hævnens labyrint, som kan lystlæses af både drenge og piger fra 12 år. Det er en handlingsmættet serie fyldt med spænding og action, som skal læses i kronologisk rækkefølge.

Jørn Jensen er altid garant for velskrevne letlæste bøger fyldt med gode læseoplevelser. Denne serie rammer en lidt ældre målgruppe end hans øvrige titler, som er skrevet målrettet begynderlæsning og den første selvstændige læsning. Der må meget gerne komme flere af denne slags bøger, da dette er en af hans mest fængslende serier med tydelige paralleller til Stieg Larssons univers. Seriens hovedperson Liv fortsætter i denne bog jagten på de drenge, der overfaldt hende. Denne gang er det graffitimaleren Mads, som står for tur. Liv har en snedig plan for sin hævn, men Mads er forberedt og har også selv planer mod Liv. Det er barske sager, som afsluttes med en hængt kat i et vindue. Et tydeligt signal om, at spændingen fortsætter i næste og sidste bind i serien.

Der skrives en del spændingsbøger for børn og unge i stil med eksempelvis Bunkermysteriet, 2000. Hævnens labyrint adskiller sig fra de øvrige titler ved at være mere barsk og rå i sin handling.

Spændende, velskrevet men barsk krimi, som fastholder læserens opmærksomhed gennem hele bogen.