Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Du er fantastisk : historier der virker


Beskrivelse


Historier egnet som mentaltræning til at styrke selvværd og selvtillid hos børn - i to forskellige versioner, den ene beregnet til at høre om dagen og den anden til om aftenen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. feb. 2016

af

af

Stine Veisegaard

d. 16. feb. 2016

Bog med cd'er, der indeholder fire historier til mentaltræning for at styrke børns selvværd og selvtillid. Historierne er i to versioner, en til at høre om dagen og en til at høre om aftenen. Oplæsning for 8-12-årige.

Bogen indeholder fire historier, som alle udspiller sig i et troldomsunivers på Saturn. Når man hører historien skal man forestille sig, at der er sendt bud efter en for at få løst en række problemer. Forfatteren angiver, at de fire medfølgende cd'er er det bærende element i udgivelsen. Bogen indeholder forord med anvisninger på, hvordan historierne skal læses. Carsten Sommerskov er en kendt forfatter og foredragsholder, og har udgivet en lang række bøger og cd'er om mental træning til både børn og voksne.

Bøgerne er skrevet i talesprog og ikke korrekt skriftsprog. Det er et bevidst valg fra forfatteren, idet der argumenteres for, at de mange gentagelser og brug af ordet "og" gør det lettere for barnet at forestille sig det oplæste. En oplæser skal være opmærksom på dette for at finde rytmen i oplæsningen. Historierne er velskrevede og giver en afslappende og fin oplevelse. På de medfølgende cd'er er det Carsten Sommerskovs egen behagelige stemme. Det er cd'erne, der bør være første indgang til historierne.

Kan sammenlignes med forfatterens andre udgivelser om mentraltræning til børn, fx Du er helt rigtig.