Duino elegier

I BV's anm. 1958 s. 137 af 1. udg. stod, at Eliots digte var folkelige kryds-og-tværser i sammenl. m. Rilke. Og Jacob Paludan har udtalt, at E. og R. kun lader sig læse med kommentar. R.'sDuino-elegier er da også et af verdenslyrikkens sværest tilgængel. værker, fuld af mytiske visioner, subtile elementer fra psykoanalyse og dyb viden om al menneskelig erkendelse. Efter Malte . . .Brigge var R. udbrændt og deprimeret, men en dag i 1912 på slottet Duino kom begyndelsesordene til I. elegi som et lyn til ham og samme dag skrev han hele 1. elegi og resten i udkast. Men først i1922 var alle 10 elegier færdige og havde kostet ham utrolige sjælelige omkostn. Elegiernes grundtone er en klage over den menneskel. eksistens, men gennem kunsten forløses mennesket, gennem entotal forvandl, fra ydre, materiel eksistens til indre åndelig. Verseformen er frit anv. elegiske daktyler; der er en mægtig rytme i digtene. Bjørnvig har gen. et helt fordybet sig i R.'s digtning,bl.a. ved overs. og erfortrolig med R.'s univers. Uden B.'s forord og fortolkn. forstås elegierne vel næppe. I 2. udg. er forordet uændret, men overs. flere steder revideret. Svær at udlåne, menstore bibl. bør købe.

Læs hele vurderingen