En lille finurlig og noget absurd krimikomedie af Ettore Scola. Filmen er veldrejet, byder på rigtig flotte skuespilpræstationer og henvender sig til et publikum, der godt kan lide at blive både underholdt og udfordret på samme tid.
Vincenzo Persico er en ung, arbejdsløs kandidat i litteraturvidenskab, der lever et stille, ordentligt og spartansk liv sammen med sin mor. To ting kommer dog især til at sætte skub i hans liv. Han møder Andreina - en sød, ung og kvik kvinde. Og så tilbyder den gamle indbildske og selvmedlidende Bartolini ham penge, hvis han vil hjælpe ham med at dræbe hans utålelige, men rige kone. Selvfølgelig afslår Vincenzo. Vistnok. For hvad er i grunden sandheden? Tilbage står et ret herligt og underfundigt drama med nogle Hitchcock-reminiscenser, et strejf af eksistentialisme og et hold meget velspillende skuespillere. Med kærlig hånd bliver hovedfigurerne hudflettet - især Vincenzo og Bartolini. Filmen er fermt lavet, underholdende og med glimt i øjet, men den har også en underliggende alvorlig tone, der giver stof til eftertanke.
Med sit sociale aspekt har filmen visse lighedspunkter med Scolas Grimme, dumme og beskidte fra 1976.
En ret herlig og underfundig lille film, der måske ikke hører til blandt Scolas allerbedste, men som alligevel kan passe fint ind i bibliotekernes samlinger af Scola-film.