En sekstenårig pige forelsker sig intenst i en ældre kvinde, og denne betagelse varer ved gennem livet. I et smukt og sanseligt sprog beskrives den første kærlighed og en spirende identitet. Fin læseoplevelse for sprog- og lyrikelskere.
Jeg-fortælleren er seksten år og oplever sin første forelskelse i en kvinde, hun kalder Julie. Hun er på ferie i Korsika med en streng slægtning, og mere ved vi ikke. Det er fortællerens betagelse af kvinden, der er i centrum. Gennem observationer af hende, beskrevet i tanker og breve, tegnes der et billede af jeg-fortælleren - hvordan hendes liv bare finder sted, mens de i tredive år mødes og skilles sporadisk. Bocquis debut En sæson var prisnomineret i Frankrig.
Umanerlig smuk og sanselig beskrivelse af betagelse og uskyldigt begær. Jeg'et bruger ikke mange ord på andet end det, der handler om Julie, så de ydre rammer som tid, sted og personer, berører hun blot kort, for igen at vende opmærksomheden mod "Hende"! Det fungerer fint, at rammerne kun lige opridses, de er ikke vigtige. Sproget er billedligt og rytmisk, med lange sætninger med en række af variationer over ord og udtryk. "Pulsen er en lille reje. Øjenlåg oversvømmet af orange, af rødt, af krebselarver, af orange, af rødt, hurtige, syv gange" - en sætning fra en intim scene, der virkelig kan mærkes. Skøn roman til den rette læser.
Der er meget i romanen, der minder om Call me by your nameGiovannis værelse. Klassikeren Giovannis værelse (Ved Pia Juul) har samme temaDer er meget i romanen, der minder om Call me by your name. Klassikeren (Ved Pia Juul) har samme tema.