En skygges forbigående

Det er den eftertænksomme PP, der i disse nye digte efterforsker relationerne mellem drøm og virkelighed. Ikke ved (selv)analyserende gengivelser af drømme, men som det formuleres i bogens efterskrift "(...) i konfrontationer mellem elementer fra de to områder, bratte overgange, som ikke kan eller skal undgås. Springene hører til disse digtes æstetik." Spændstighed, uforudsigelighed og dynamik kendetegner de bedste af de meget forskellige digte, hvor den alsidige PP's eminente sprogsans og "Turell'ske" ordglæde slår igennem det ikke altid lige gennemskuelige meningslag. Det afhjælpes dog af, at PP heldigvis også opgiver inspirationskilderne til nogle af digtene. Flere af teksterne trækker klassiske figurer og former ind i en moderne kontekst, fx i den fine og lune sonet inspireret af Petrarca: "Jeg sørger over tiden, som er gået,/ser for mit indre, Laura, dine træk,/de køligt-brune øjne. Alt skal væk:/barbersalonen, skægget. Vi har fået/en frist, en deadline;(...)/Åh sig, når jeg er død og ekspederet:/Han mødte skæbnen trist, men nybarberet.//" Digtene bærer præg af både modenhedens eftertænksomhed og dannelse og den ægte nysgerrige poets udtrykslyst og lyst til at provokere. Der er stof til både eftertanke, træk på smilebåndet og mange genlæsninger.

Læs hele vurderingen