Bøger / skønlitteratur / roman

En stille dans


Beskrivelse


Letlæst sommerfortælling om Nina og Maja, der drømmer om sol, sommer og hver sin dejlige mand. På en charter-rejse til Italien ser det ud til at lykkes.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. jan. 2005

af

af

Jytte Bræmer

d. 5. jan. 2005

De to unge veninder, Nina og Maja, trænger til sol og varme og rejser sammen på en uges ferie til Italien. Det, de to længes allermest efter, er en kæreste, og begge får deres ønsker opfyldt. Maja i form af en kort ferieflirt med en lokal tjener. Nina, der længes efter noget mere varigt, møder danske Morten. Han viser sig at bo tæt på hende i Danmark, og ved bogens afslutning tegner der sig billedet af et fast forhold. Bogen er uden megen handling og dynamik. Det er pigernes følelser, der er i centrum. Genkendelige følelser af ensomhed, længsel, venskab og forelskelse. Følelser, der skifter fra time til time. En lille lavmælt fortælling for unge læsesvage, der giver rig mulighed for at identificere sig med bogens hovedpersoner. Samtidig med en lille risiko for at virke kedelig og banal. Jeg synes ikke, at det er et af forfatterens mest vellykkede bidrag i den efterhånden omfangsrige letlæsningsserie. Bogen udkommer i den gule serie, som er næstsværeste niveau. Den indeholder megen dialog. Siderne er opdelt i mindre tekstblokke, der giver overskuelighed på siderne. Bogen udkommer samtidig som lydbog. Bogen fornyer ikke letlæsningshylden, men er et udmærket supplement.


Efterskolen

Årg. [37], nr. 15 (2005)

af

af

Bodil Christensen

Årg. [37], nr. 15 (2005)