Dette er den tyske forfatters første bog på dansk, og på trods af sit beskedne omfang passer den med sin poetisk-filosofiske tone og sine psykologisk komplicerede personer fint ind i Victoria konceptet. Det er 19-årige Palma, smidt ud af skolen på grund af hashrygning og nu på et års frivillig tjeneste som handicap-hjælper, der i noget, der minder om dagbogsform, fortæller om sine stærke følelser for den bizarre Edward med det blå hår og en intens dyrkelse af primtal og sit arbejde med de handicappede, hun nærmest er kommet til at hade. Men både Palma og Edward har for mange lig i lasten til, at kærligheden kan holde, og heller ikke jobbet kan hun klare i længden, så hun må forsøge at frigøre sig og komme videre med at blive voksen. Teknisk er det ikke en svær tekst at læse, men Palmas springende og ofte indforståede tanker er ikke altid lette at følge, og man har en stærk fornemmelse af hendes stof- og alkoholforbrug, der slører sansen for det konkrete og fremhæver det absurde og komiske. En velskrevet, krævende og fængslende roman, med et intenst billede af rodløse unge omkring årtusindskiftet. Kan læses fra ca. 15 år og op. Smukt omslag, der dækker stemningen fint.