En skitsebog, der har vokset sig stor kalder den canadiske designer og illustrator fra BBC selv denne bog, som er vokset ud af månedlange ophold i Toscana, ophold der er blevet brugt til attegne landet, møde dets befolkning og spise dets mad. Det er nu først og fremmest en kogebog, med omkring 100 opskrifter fra det toscanske køkken, gennem Maria af Medecis franske giftermål modertil den franske og dermed verdens højere kogekunst. Opbygget som en turistvejleder i regionen fører den læseren fra Firenze og ud i landet til de små vinbyer, ned til kystbyerne, til Elba og nordpåtil Pisa og Livorno. De gængse seværdigheder strejfes, småbyernes charme beskrives, men det væsentligste er at føre frem til restauranterne, små og beskedne som store og fashionable, eller til degode fødevarebutikker og -markeder, eller til vingårdene. Og overalt kommer så opskrifterne fra restauranternes køkkener, fra bageren eller slagteren, fra vinbonden eller den lille kone, somsamlede mælkebøtter. Alle erde klart opstillede og velbeskrevne, man tror på selv at kunne. De rækker fra den enkleste salat over supper og kødretter til brød og kager. Fra den almindeligebondekost til raffinerede specialiteter. Og hele tiden ledsaget af fine tegninger. Det er i alle henseender en appetitvækkende bog, som vil glæde og kunne bruges af mange, både mad- ogitalienselskere.