Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Fabler fra Arken


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Britta Liboriussen

d. 18. dec. 2018

Fortællinger for børn fra ca. 7 år. Fjorten humoristiske fabler om livet for mennesker og dyr om bord på Noahs ark. Hver fabel har et menneske eller et dyr som hovedperson. Løven vil være chefom bord, dyrene truer med at gøre oprør p.gr.a. stanken fra stinkdyrene, og arken bliver læk. Den stakkels Noah må takle alle problemerne, og det lykkes med hjælp fra Gud. Fablerne viser, hvordantilsyneladende store problemer i samfundet bliver til små problemer, hvis de gribes an med klogskab og tolerance. Noah vil ikke være diktator, men få dyr og mennesker til at tænke sig om, så deselv finder frem til gode løsninger. Noah i denne skikkelse kunne fint være et forfriskende indslag i den moderne management litteratur. Fablerne om de særdeles menneskelige dyr er fortalt medhumor og charme i et nutidigt og lettilgængeligt sprog. Bogen er illustreret med mange tegninger i sort / hvid. Der findes mange udgaver af fortællingen om Noahs ark, men ingen umiddelbart af dennetype. Nærmest kommerFablen om Slangen i Noahs Ark af Immanuel Tjerne, 1943. En kristen børnebog særdeles velegnet til oplæsning og efterfølgende samtale med børnene. Farvelagt forside, der viserNoah og de forskellige dyr. Appellerende bagsidetekst.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Gunnar Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

I fabler og eventyr kan dyr og mennesker tale med hinanden. Noah og dyrene har også meget at tale om, da de skal på plads i arken og under hele det lange ophold her. I hvert kapitel læggeshovedvægten på en bestemt dyrearts oplevelser under det fyrre dages ophold. Disse skift i synsvinkel gør, at den lange historie ikke fornemmes som langtrukken. Der er faktisk blevet en rigtig sjovhistorie ud af det i et godt sprog. Flere af dyrene fremstår som markante personligheder, og vi føler med den stakkels Noah, der skal holde styr på hele menagen. Enighed er der ikke meget af, menmeget strid og spektakel, f.eks. da spætterne insisterer på at hakke huller i træværket eller, da stinkdyrene føler sig mobbet af de andre. Løven og tigeren kan heller ikke blive enige om, hvem derer dyrenes konge. Løven er slesk overfor Noah, når han er i nærheden, mens tigeren er mere truende. Noah taler tit med Gud om problemerne, og efterhånden opnår man tålelige forhold og et vistsamarbejde. Alle overleverog kan drage ud i den nye verden. Noah er lettet over at have løst opgaven. Bogen vil være mest egnet til oplæsning for børn i ca. 7 til 9 års alderen.


Kristeligt dagblad

d. 24. okt. 1994

af

af

Else Marie Nygaard

d. 24. okt. 1994