Bogen falder i to dele, som hver bygger over en af »Gyldenkål»-filmene. Den første del, som skildrer familien Iversens smålurvede fallit og strålende oprejsning som familien Gyldenkål, er somhelhed betydeligt mindre usandsynlig end anden del, hvor det lykkes familien at bedrage direktør Baghmann og hans »Fidusbanken« (»De Energiske Penges Bank«), Ser man bort fra ubetydelige detaljer(overklassedamer klæder sig f. eks. næppe i guldlamékjoler), er der ingen af de enkelte svindelnumre, der tilsammen udgør handlingen, som virker uigennemførlige for frække og dygtige fupmagere; ogdet er nok bogens største styrke. Selv om man kan tage afstand fra bogens moral - hvis man ikke vil svindles, må man være en større svindler end de andre - kommer man ikke uden om, at det er encharmerende og underholdende roman fuld af humoristiske iagttagelser og replikker, som ikke alt for ofte er platte.