Bøger / skønlitteratur / roman

Farlig sejlads


Beskrivelse


Felicia og Sabine er tætte veninder med fælles musikalske evner og interesser. Deres familier er meget sammen, indtil en fest ender fatalt. Først 13 år senere genoptages forholdet på nye præmisser, for meget er sket i mellemtiden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. dec. 2005

af

af

Per Månson

d. 8. dec. 2005

Trokmar har tidligere fået offentliggjort en række digte og noveller i aviser og tidsskrifter samt udgivet et par digt- og et par novellesamlinger. Hendes første roman følger især to familier: Enge med den dominerende billedhugger Adrian, den hjemmegående musikalske Felicia og deres fire børn og Albinfamilien, hvor Jon er ejendomsmægler og Sabine er sygeplejerske og også musikalsk. De har to børn. Første del foregår i 1969, hvor især Engefamilien lever op til tiden med erotiske eksperimenter og for den ældste søns vedkommende fatale møder med de nye stoffer. Familierne har et tæt venskab, der brat stoppes en fatal aften. 13 år senere kontakter Felicia Sabine og venskabet genoptages på nye præmisser. Bogen er meget fragmentarisk opbygget og minder i starten om 70ernes bekendelseslitteratur, men efterhånden som puslespilsbrikkerne falder på plads bliver det en vedkommende bog med nogle helstøbte portrætter af tidstypiske karakterer. Vinklen er meget kvindernes, og jeg tror lånerne skal findes her blandt de, der har oplevet tiden.