Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Felix Fox. Bind 2 : Heksens hoved


Beskrivelse


Felix er på ferie i Grækenland. Sammen med pigen Thene opsøger han Gudernes Portal. Her lever de gamle græske guder, efter at de forlod bjerget Olympen. Og nu bliver gamle sagn og myter pludselig meget levende.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. sep. 2012

af

af

Bo Knudsen

d. 20. sep. 2012

Bog 2 i serien Felix Fox er også for de ca. 9-12-årige. Evt. højtlæsning et par år før. Fornøjelseslæsning for børn med interesse for græske guder. Indbydende forside med seriepræg.

Felix, med tilnavnet Fox pga. sit røde hår, er i Grækenland, hvor han sammen med pigen Thene møder de gamle græske guder. Guderne giver børnene opgaver, så de tager del i de gamle sagn. Her henter de fx Medusas hoved og er med til at befri Andromeda fra kæmpeblæksprutten Kraken. Sproget er frisk, og stilen er humoristisk og dialogrig. Gudernes indbyrdes diskussioner og hentydninger til diverse episoder i mytologien kan dog virke noget pjattede og indforståede. Og hvis de græske guder er et nyt bekendtskab, er det svært at holde styr på dem alle, selvom de fire faktasider bag i bogen hjælper noget. De fine farveillustrationer af Sussi Bech gør bogen meget indbydende. Bog 3 er planlagt til 2013.

Der er ikke nyere romaner at sammenligne med. Men blandt de mere faglige er der den fine Sanne og Sisyfos - og alle de andre, 2006, hvor Sussi Bech har tegnet i samme stil som her. Også Mytologi, 2008, er med alle sine bilag og billeder en underholdende guide til gudeverdenen.

En bog fra den flittige forfatter der på en munter måde fortæller om den græske gudeverden. Ved selvlæsning er forhåndskendskab til de gamle myter ret nødvendig. Ved højtlæsning, hjemme eller i skolen, kan den voksne løbende forklare.


Weekendavisen

d. 26. okt. 2012

af

af

Frederikke Winther

d. 26. okt. 2012