Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Fra ord til sætning til tekst : tekstlingvistik i danskfaget


Beskrivelse


Indføring i centrale tekstlingvistiske begrebet samt tekstlingvistisk analysearbejde til brug i danskundervisningen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Bodil Pedersen

2008

Målgruppen er fortrinsvis lærere og lærerstuderende, som er optaget af den sproglige dimension i danskundervisningen.

Bogen giver anvisninger på nye indfaldsvinkler til faget dansk via tekstlingvistikken, som er en gren af sprogvidenskaben. Den meget klare opbygning letter tilgangen til de tre store hovedområder. Første del er en teoretisk del med gennemgang af grundbegreber. Anden del består af eksempler på brug af tekstlingvistikken i praksis med fokus på genrer, og sidste del drejer sig om relationen til rettearbejde og elevers tekstproduktion. Der indledes med en overskuelig indholdsfortegnelse, afsluttes med litteraturliste, ordforklaring og stikordsregister. Eneste pift er blå overskrifter/blå tekstbokse samt turkisblå opslag som markering mellem de store afsnit.

Bogen er eneste nyere bog på "brugerniveau" om emnet med relevante og gode eksempler til og fra undervisningen.

Ikke mindst afsnittet om genrer er brugbart i udskolingen. Bogen giver en grundig introduktion til tekstlingvistikkens værdi i forhold til daglig undervisning. Inspirerende læsning, der med en vis nytænkning/revurdering fra dansklærerens side vil kunne give bonus i form af større faglig indsigt og sammenhæng i undervisningen. En spændende mulighed for at tilegne sig et sprog om sproget.