Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Francesco - ridderen af Guds nåde : en fri gendigtning af den hellige Frans af Assisis liv og levned


Beskrivelse


Roman om den hellige Frans af Assisi. Allerede som barn ved Francesco, at hans liv må blive anderledes end de andre rige børns liv. Han drømmer og ser syner, og han harmes over de fattiges livsvilkår.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. jan. 2000

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 27. jan. 2000

Romanen giver en fremstilling af Frans af Assisis barndom og tidlige opvækst lige fra fødselsøjeblikket til han som ung mand vælger at bryde med den velhavende familie for at leve som tigger – som Ridder af Guds nåde! Fremstillingen bygger på de sparsomme kendsgerninger omkring franciskanerordenens stifters tidlige liv og supplerer rigeligt med forestillinger om hans og omgivelsernes tanker og overvejelser og beskrivelser af dagliglivet i 1200-tallets rige norditalienske bystater. Teksten er disponeret i fem hoveddele med mange korte, nummererede afsnit. Den er noget ordrigt og lidt omstændeligt fortalt i et ellers let og enkelt sprog med ganske korte sætninger og uden mange vanskelige ord eller begreber. Det gør den bedst egnet til selvlæsning fra 4.-5. klasse f.eks. i forbindelse med emnearbejder. Men som uopfordret interesselæsning vil den næppe have mange chancer. Hertil er der for mange umotiverede beskrivelser og sidespor, der ikke driver handlingen frem. En sammenblanding af faktuelle og konkrete oplysninger med beskrivelser af drømme og febervildelser i forbindelse med tilbageblik nemmer ikke læsningen og en del løse ender forvirrer. Faktisk forbliver det uklart, hvad der førte Frans til de valg, han foretog.


Bibliotekernes vurdering

d. 27. jan. 2000

af

af

Ulla Harne

d. 27. jan. 2000

Roman for større børn og unge om den hellige Frans af Assisis liv fra han blev født og til han som 24-årig forlod sit barndomshjem for at drage ud som ridderen af Guds nåde og senere bl.a. stifte Jesu Små Brødres orden. Romanen følger Francescos opvækst som søn af byens rigeste købmand. Fra han er lille er han en værre ballademager, men han overfaldes også af drømme og syner, der varsler for ham, at han en dag skal finde den rette mening med sit liv. Kun hans mor aner tidligt, at denne dreng er noget ganske særligt. Han frasiger sig al rigdom og et borgerligt liv og vier sit liv til at tjene Gud og hjælpe de fattige og syge. Det er en spændende historie, som desværre her er fortalt i et noget omstændeligt og knudret sprog, der ikke rigtig får hovedpersonen til at leve, men dog giver et farverigt billede af middelalderens Italien og den store forskel mellem fattig og rig. Kan læses fra ca. 12 år og prydet med et flot omslag, som viser Frans af Assisi, der giver sin frakke til den fattige.


Berlingske tidende

d. 20. maj 2000

af

af

Kathrine Lilleør

d. 20. maj 2000