Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Freja og Mia

Del af Freja

Beskrivelse


Mia overnatter hos Freja. De leger med dukker og at de er på fisketur. De fanger en fisk i fars akvarium og så bliver der ballade ...

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 1997

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 27. okt. 1997

Så er turen kommet til den sjette bog om Freja. Hun har besøg af veninden Mia, som skal passes hos Freja og hendes familie. Pigerne leger far, mor og barn med dukker, men Mia gider ikke være faren - det er så kedeligt siger hun. (Der er aldrig nogen der vil være faren i den leg mere!) Dukkerne skal også have mad, og den bliver fanget i Frejas fars akvarium, - og der løber tingene pludselig løbsk for pigerne... En sjov og sød historie om børn og deres fantasi når den føres ud i livet. Samme layout som i forrige bog - søde farveillustrationer og enkelt sprog med korte sætninger Fans af denne serie - piger i 8-9 års alderen, vil sikkert også kunne glæde sig over dette bind.


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 1997

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 27. okt. 1997

Den sjette bog i serien om Freja. Her fortælles en ny hverdagshistorie, hvis handlingsforløb børn let vil kunne identificere sig med. Denne gang har Freja besøg af en veninde, Mia. De skal sove sammen, og det er i sig selv spændende. De leger med dukker og får en ide om, at dukkerne burde have rigtig mad. Faderens små akvariefisk har efter pigernes mening en passende størrelse, og så går handlingen i gang med fiskestang, små vandpytter m.m.. Det lykkes med enkle midler og letforståelig tekst at få fortalt en lille, god omend noget forudsigelig historie. Det er dog især de livlige illustrationer, der løfter bogen. Der er mange af dem. De er sjove, detaljerede og charmerende med meget udtryksfulde personer. Desuden er der fin overensstemmelse mellem tekst og billede, hvilket har stor betydning for begynderlæserne. Fra begyndelsen af 2. klasse vil de fleste elever sagtens kunne læse disse bøger - med lix 8.


Børn & bøger

Årg. 51, nr. 2 (1998)

af

af

Anne Larsen

Årg. 51, nr. 2 (1998)