Bøger / skønlitteratur til børn

Fuglepigen Vega rejser ud i verden


Beskrivelse


Billedbog. Fuglepigen Vega kommer til at kaste en sko i hovedet på skoleinspektør Masun. Hun kommer ind på hans kontor, og opdager at Masuns søn, Ramih, stadig er i deres hjemland. Vega flyver ud i verden for at hente Ramih hjem.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. maj 2010

af

af

Ole Laursen

d. 17. maj 2010

Læs højt for de 5-8-årige. Som den første bog om Fuglepigen Vega har den billedbogsudseende.

Fuglepigen Vega lærte vi at kende i Fuglepigen Vega (2009/12). Nu er hun på vingerne igen, og denne gang går turen til et ubestemmeligt orientalsk land "på den anden side af jorden", som der står på side 18. Vega kommer under leg på skolen til at kaste en sko i hovedet på skoleinspektør Masun. Derfor bliver hun kaldt ind på hans kontor. Under samtalen opdager hun, at Masuns søn og kone stadig opholder sig i deres hjemland. Vega beslutter sig for at flyve ned for at hente sønnen, som er en berømt skiløber, til Danmark. Jeg synes, det er en lidt fjollet historie. På den ene side handler den om flygtninge og om at være adskilt som familie, men den meget joviale billedside harmonerer ikke helt med det. Historien lægger op til eventyr, men det bliver aldrig rigtig eventyrligt, hverken på billedsiden eller i teksten. Anskaffelse må bero på eventuelle positive erfaringer med den første bog om Vega.

En anden billedbog med en lidt tilsvarende handling om at flyve til et orientalsk land er Heksen Hanni - og hvordan hun mistede håret, 2002/35.

En lidt fjollet bog om Fuglepigen Vegas flyvetur til et orientalsk land. Der lægges op til eventyr, men eventyrligt bliver det ikke rigtigt.