Bøger / skønlitteratur / roman

Fyrsten : et eventyr


Beskrivelse


Allegorisk fortælling om det lille hertugdømme Grozsenburg. Den kloge men lidt for vævende tidligere hertug, er blevet erstattet af den unge fremadstormende udfordrer med det store kæbeparti og tæft for at sige det folk vil have. Han indleder sin embedsperiode med at fyre alle rådgiverne og ellers sørge for at folk kan låne rigelig med penge i banken.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. aug. 2012

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 1. aug. 2012

For den politiske interesserede læser. Det kedelige omslag uden bagsidetekst yder ikke bogen retfærdighed. Kræver aktiv formidling.

Himmelstrup (f. 1927) er en rutineret herre med mange skuespil og bøger på cv'et. Udgivelserne har ofte en politisk vinkel og Fyrsten er ingen undtagelse. Vi er nogle 100 år tilbage i tiden og det lille hertugdømme Grozsenburg skal have en ny leder. Valget står mellem den kloge men lidt for vævende nuværende hertug, og den unge fremadstormende udfordrer med det store kæbeparti og tæft for at sige det folk vil have. Naturligvis bliver det sidstnævnte der vinder, og han indleder sin embedsperiode med at fyre alle rådgiverne og ellers sørge for at folk kan låne rigelig med penge i banken. Det går godt i flere år, og med hjælp fra en lille lysblond dame formår han endda at blive genvalgt. Deltagelsen i en krig truer dog fyrstens popularitet, og han overlader efter en årrække magten til den ølglade Lurendrejer. Fyrsten er tydeligvis et eventyr spundet over de sidste årtiers begivenheder i dansk politik. Anders Fogh, Lars Løkke, Pia Kjærsgaard er blot nogle få af de personer, der får sig en tur i Himmelstrups velskrevne allegoriske vridemaskine. Det er både morsomt og tankevækkende, men desværre dykker kvaliteten lidt mod slutningen, som for nogle nok vil virke for moraliserende.

Andre politiske satirer i samme stil er fx Mesteren fra Mors eller Danskhedsministeren.

Intelligent lille allegori, der desværre næppe får mange udlån.