Bøger / skønlitteratur / roman

Giftpillen : business-krimi


Beskrivelse


Krimi. Frank Friisen er sikkerhedschef hos et nordisk medicinalfirma og holder nidkært øje med enhver trussel. Da virksomheden udsættes for et hackerangreb, hvirvles Frank ind i en række skæbnesvangre begivenheder som ender med drab. Snart ved Frank ikke hvem han kan stole på.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. maj 2017

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 3. maj 2017

Krimi med rødder i erhvervslivet, der byder på både hackerangreb og mord. For læsere af nyere danske krimier, der foregår i et lidt anderledes miljø.

Henrik Jersild er journalist og merkonom, og har tidligere skrevet fagbøger om erhvervslivet. Nærværende bog er hans første skønlitterære udgivelse. Frank Friisen er sikkerhedschef hos et yderst succesfyldt nordisk medicinalfirma og holder nidkært øje med enhver trussel. Da virksomheden pludseligt udsættes for gentagne og voldsomme hackerangreb, hvirvles Frank ind i en række skæbnesvangre begivenheder, hvor der er mange penge på spil. Angrebet skal stoppes inden firmaets forretningshemmeligheder afsløres, men tingene eskalerer og ender med drab. Frank ved ikke hvem han kan stole på, og kommer i tvivl om hans nye kæreste er den hun giver sig ud for.

Forfatterens mange års arbejde og erfaringer indenfor erhvervslivet fornægter sig ikke, og det er også beskrivelserne af businessmiljøet, som virker realistisk og aktuelt, der er bogens force. Plottet er veludtænkt, men selve udførelsen lader lidt tilbage at ønske. Persontegningen er stereotyp og klichefyldt, og nogle sætninger er så kringlet konstrueret, at det går ud over læseoplevelsen.

Om kriminalitet og medicinalindustrien findes fx Mord med mening, men generelt findes der ikke rigtigt danske krimier med fokus på IT-sikkerhed. Kan minde lidt om tv-serien "Bedrag", uden dog at nå samme spændingsniveau.