Bøger / faglitteratur / kogebøger

Glad mad - i grønne gummistøvler


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juni 2012

af

af

Lene Hedengran Rasmussen

d. 8. juni 2012

Til kogebogselskere med fokus på det sunde, økologiske og hjemmelavede måltid.

Forfatteren er uddannet kostvejleder og har arbejdet med mad og mennesker siden 1987. Dette er hendes første kogebog, og den sætter fokus på både god, sund, og økologisk og miljøvenlig kost. De teoretiske aspekter er også med, så der er både info til hovedet og til maven. Der er ikke nogen speciel rød tråd i bogen, men mere udvalgte områder - morgenmad, brød, mellemmåltider, grønsager, lidt om vegetarretter, supper, fisk, kylling og lam. Det søde er heller ikke glemt, så der er lidt af det hele, men stadig med fokus på udvalgte fødevaregrupper; fx kål, quinoa, fisketyper osv. Det teoretiske indhold virker gennemarbejdet og ligeså med opskrifterne, der er lette at gå til med få og enkle ingredienser, der er lette at skaffe. Der er en grundig indholdsfortegnelse, men intet register. Der fokuseres meget på at bruge det, som årstiderne byder på - med vægt på at bruge det, der er i nærområdet. Hvad med en gang skvalderkålspesto eller krudtsalat med udkrudt? Bogen krydres med flotte farvefotos. Dog savner jeg noget om holdbarhed på mange af de hjemmelavede ting som pesto, marinader osv.

Anne Sørensens måde at skrive på minder mig om Annemette Olesens bøger om krydderurter. Fokus er som nævnt på økologi og miljøvenligt ressourceforbrug, så den kan også sammenlignes lidt med bøger som Det økologiske køkken og Klimakogebogen.

En brugbar miljørigtig kogebog rig på både opskrifter og teori.