Gylperen : en fortælling i H.P. Lovecrafts Cthulhu-mytologi

Selvstændig fortsættelse af De hængte mænds hus (97/11). Denne gang hvirvles hovedpersonen privatdetektiven Harry Norton og hans veldrejede (og velhavende) assistent Tippi Tulip ind i en sag om en kult, der holder til i det østeuropæiske land Murnien, og som forsøger at fremmane en frygtelig guddom, som kan forvolde jordens undergang. Bogens første del udspiller sig i USA, men Harry må rejse til Murnien for at løse sagen. Tippi følger efter, og de to oplever sammen de frygteligste ting, før det lykkes dem, at forhindre verdens undergang. Privatdetektiven Harry er lidt af en Philip Marlowe-type og hans omgivelser – lige fra miljøet = USA i forbudstiden til den "dumme blondine", Tippi – er en kærlig og morsom parodi på detektiv-krimien. Samtidig er bogen lidt af en gyser i fantasy-genren, befolket som den er med klohviskere (mennesker overtaget af dæmoner), slimede monsteragtige uhyrer og mystiske og fordækte personer i det østeuropæiske land. Romanen har lidt svært ved at komme i gang med sine lidt for mange henvisninger til De hængte mænds hus, men da Harry først når frem til Murnien, kommer der fart over feltet. Humoristisk og spændende fantasy- og kriminal-roman for Dennis Jürgensen-fans fra ca. 12/13 år.

Læs hele vurderingen

Bogen er en selvstændig fortsættelse af De hængte mænds hus (97/11), men der henvises i den foreliggende bog ofte til den. Ingredienserne er de vanlige fra forfatterens hånd: et enkelt plot garneret med okkultisme, et udefineret østeuropæisk land anno 1929, X-fileagtige monstre, lidt udpenslede splatterscener, tilsat fobier, en dum blondine, som ikke er så dum endda og en amerikansk Camel-rygende, Colt-svingende og Four Roses-drikkende Philip Marlowe-travesti af en detektiv. Læg dertil, at det drejer sig om intet mindre end at redde Jorden fra herskeren over al perversion og sadisme, et rapkæftet sprog fyldt med anglicismer, underlige ord på murnisk!!!, sære sammenligninger og klicheer, så får man en temmelig langsomt skridende handling, som alligevel besidder den egne Jürgensenske humor og elementær spænding. Når alt er så stort sat op, må slutningen nødvendigvis være et antiklimaks, men det vil næppe afficere den store fanskare, som især er drenge på 5.-7. klassetrin. De vil sikkert også blive fanget af forsiden, som signalerer gys.

Læs hele vurderingen