Hækling er bliver mere og mere udbredt, og behovet for nye opskrifter breder sig. Denne henvender sig til dem, der gerne vil hækle legetøj til de allermindste børn og som har et vist kendskab til hækling.
Forfatteren har lavet en række opskrifter på forskellige hæklede firkanter, som så sættes sammen til legeklodser for de allermindste børn. Her er ansigter, biler, stjerner, hjerter, muffins m.m., og flere af klodserne er 3-dimensionelle, så børnene har noget at gribe fat i. Nogle af firkanterne er i den lette ende og er ledsaget af grafiske opskrifter, mens de mere komplicerede er skrevet helt ud i ord. Foruden opskrifterne på klodserne indeholder den lille bog også en opskrift på et tæppe samt små blomster til hårpynt. Bogen indeholder desuden en bageopskrift på muffins. Bagerst findes en oversigt over forkortelser og andre småforklaringer. Bogen har spiralryg. Dette er forfatterens første bog.
Hæklet legetøj, 2012, af Maja Hansen og Velkommen til hæklerummet : 27 hæklede figurer, 2012, af Annika Messing indeholder også opskrifter på hæklet legetøj til de mindste.
Ideen med de hæklede klodser er rigtig god og sjov - især med de 3-dimensionelle ting, som børnene kan gribe fat i. Bogens omfang og spiralryg kan dog være en udfordring for bibliotekernes hylder.