Det startede med Egon, så kom Susi og nu er det Sofus' tur. Her er gags, som børnene vil grine af, og indforståede »voksenvitser«, som oplæseren vil grine af, og som sådan ligner Hokus-PokusSofus de to andre. Måske lidt mindre sjov og måske lidt mindre original, men dog brugbar, hvis man kunne bruge de andre. - Sofus' farmor er en heks og ender på Sankt Hans-plejehjem. Desværre. Forhun forstod Sofus og hans særlige øjne, men hun lærte ham lidt inden, hun for til Bloksbjerg på sin kost. Det varer lidt længe, inden Sofus gør brug af sin kunnen, og til den tid har han farligefjender, der stræber ham efter livet, hvis de ikke må bruge hans evner til deres formål. Men byggeren bliver bygget på Rådhuspladsen, og de voksne får lært at lege, og selv om Byggeren forsvinderigen, har de voksne fået en god idé, og snart er København legepladsernes by og verdensberømt. - Bogen flytter lige så lidt som de to andre bjerge, men ungerne er glade for bøgerne og lidtdiskussion giver de velanledning til.