Perioden 1969-73 tilbragte forfatteren i Tanzania som såkaldt medfølgende hustru, idet hendes mand var udsendt af DANIDA som lærer på Mkwawa Secondary School i Iringa. Skolen er endrengekostskole med plads til ca. 800 heldige elever, idet undervisning og ophold er gratis. Efter selvstændigheden i 1961 satsede regeringen på kampen mod fattigdom, sygdom og uvidenhed. Da dervar ca. 90 pet. analfabeter, havde de privilegerede skoleelever god grund til at være flittige, derfor var der ingen tid at spilde. B.F. deltog aktivt i skolens sociale liv, f.eks. som musiklærerog koncertarrangør, og hun fortæller varmt og medlevende, ofte morsomt, om skolens dagligdag. Det var en periode med store omstillinger for Tanzania, og for den enkelte elev var skolegangen ofteensbetydende med et brud med en traditionel baggrund. Bogen er en mosaik af indtryk, suppleret med elevers stile og tegninger, og illustreret med egne fotos. Det er en engageret og personligberetning fra et land, som vi desværreikke har ret meget dansk litt. om. I en epilog omtales kort udviklingen siden 73, og selv om meget er mislykkedes, er det glædeligt, at f.eks. analfabetismener reduceret til ca. 28 pet. Anbefales som en god rejse- og erindringsbog.