De nøjsomme nomadefolk i Vestafrika (Niger, Burkina Faso) har en varm fortaler i Thyge Christensen. Hans sjette bog om dem indeholder 2 afrikaneres korte beretninger om de livsværdier, somopstår hos et folk, der lever i et konstant mangelsamfund. En kvinde og en mand fortæller om dagligdagen, traditionerne og deres religiøse begreber. Bogen er også udgivet på fransk, men desværre erder ingen bibliografiske data på den franske udgave. Det fremgår ikke af indledningen, hvorvidt tankegangen er præget af åndeligt tilskud fra kristen mission eller den i området udbredtemuhammedanisme. Det synes jeg, man bliver mere og mere interesseret i, jo mere man fordyber sig i teksten. Originale afrikanske tekster er ikke så hyppige. Læseren kunne godt forvente en kortfaglig religionshistorisk kommentar. Sahel-området, hvor nomadefolket lever, blev centrum for mediernes bevågenhed for nogle år siden på grund af en katastrofal tørke. Udgiveren har det stille håb,at vi kan lære af nomadernestankegang - men heller ikke nomaderne kan leve mere, som de plejer. De to afrikanske nomaders udsagn må derfor stå som et eksempel på en tidsbestemt livsform.